Det gode kollegafællesskab

har stærke rammer

Dygtige og engagerede medarbejdere trives der, hvor fællesskabet giver plads til autonomi, indflydelse og til konflikter

 

Hvis der ikke er nogen synlige konflikter i jeres virksomhed, så er dette et vigtigt kursus! 

De farligste konflikter er nemlig dem, man ikke kan se. De vokser sig store for til sidst at eksplodere og måske rasere et fællesskab. Synlige konflikter kan man derimod håndtere, og energierne fra dem kan man bruge til at skabe trivsel og tryghed. 

Samarbejde mellem engagerede medarbejdere er allermest interessant der, hvor det kan slå gnister uden at der går ild i noget. Der, hvor der er trygge rammer for energiske konflikter, og hvor der samtidig er vilje til udvikling. 

Konstruktiv konflikthåndtering forudsætter forståelse for konflikters natur og temperament. Derfor underviser vi på dette kursus i konfliktperspektiver, konfliktstil og konfliktadfærd.

Kurset består af lige dele undervisning og workshops, så deltagerne med udgangspunkt i virksomhedens  kultur og værdier,  kan arbejde videre med arbejdsmiljøet i deres egne rammer. 

Vores arbejde med konflikter, trivsel og tryghed er for alle typer og alle størrelser virksomheder. Vi tilrettelægger vores kurser, så de matcher jeres forventninger. 

Det får I ud af kurset:

  • Forståelse for hvorfor konflikter er både nødvendige og vigtige
  • Greb til god konflikthåndtering
  • Skærpede evner til at lytte og bruge hinanden i samarbejder
  • Fælles sprog for jeres konfliktpraksis