Konflikthåndtering & kreativitet

– Bliv bedre til at løse konflikter

Kompetent konflikthåndtering er med til at opretholde gode relationer mellem mennesker, både i virksomheder, i organisationer og privat.

Konflikter er dynamiske og levende størrelser, der kan udvikle sig uforudsigeligt og skabe utryghed. Sådan behøver det ikke at være.

Med viden om konflikters natur og med klar kommunikationsbevidsthed vil man have overblik og mulighed for at navigere i en konflikt på en hensigtsmæssige måde, så den ikke sætter negative aftryk på et samarbejde.

Konflikter har også kreative udviklingspotentialer, fordi de udfolder forskelle og giver anledning til at tænke nye muligheder. Når konflikter bliver behandlet med omtanke, bliver der taget hånd om både sag og relation.

God konfliktløsningskultur kan skabe mulighed for udvikling af kreativitet i arbejdsprocesser og et trygt og levende arbejdsmiljø.

På kurset arbejder vi med:

  • Grundlæggende konfliktforståelse
  • Intensiv kommunikationstræning
  • Kreativ konfliktløsning